Turneringsbetingelser i Herreklubben TGS 2022

Turnerings Betingelserne gælder ved afvikling af onsdagsturneringerne, hvis ikke andet er oplyst.

www.tgsherreklub.dk

1. DELTAGERE, GÆSTESPILLERE og PRØVEMEDLEMMER

Herreklubben er en åben klub for alle aktive herrespillere over 18 år med fuldt medlemskab i Trelleborg Golfklub Slagelse og med et handicap der er max. 42.

Ethvert medlem kan til enhver tid invitere en gæstespiller til at deltage i dagens turnering. Både fra den ordinære klub eller gæsteklub under hensyn til den ordinære klubs greenfee aftaler. En gæstespiller spiller med i dagens spil, men betaler ikke turneringsfee.

”Prøvemedlemmer” som beskrevet under ”Kontingent” på hjemmesiden spiller med i dagens spil men betaler ikke turneringsfee.

 

2.  SÆSON - SPILLETIDSPUNKTER

I Herreklubben spiller vi onsdagsturnering fra den første mulige onsdag i april til sidst i oktober.

I januar måned lægges Herreklubbens Turneringsplan på hjemmesiden www.tgsherreklub.dk.

  • Vi spiller primært med Gunstart kl. 15:00, derudover har vi -
  • To morgentider kl. 9:00 og kl. 9:07 primært for de som går på arbejde, samt –
  • ”Fyraftensgolf med Fortrinsret” Tiderne offentliggøres her snarest muligt og altid på INFO under turneringen.

 

3. SPIL - KONKURRENCER

Der spilles hver onsdag i to lige store rækker, A og B.

”Dagens spil” er primært Slagspil og Stableford, samt tættest på par-3 hullerne.

Derudover spiller vi socialt spil den sidste dag i måneden, i forbindelse med fællesspisning. Visse typer socialt spil kan kun gennemføres under Gunstart.

I ”INFO” for Herreklubbens turneringer i GolfBox, vil dagens spil og procedurer være beskrevet.

 

4. Konkurrencer samlet over hele sæsonen

“ORDER OF MERIT”- 5 lister som kan følges i GolfBox.

  1. Herreklub Rangliste A
  2. Herreklub Rangliste B
  3. Herreklub Brutto A og B
  4. Herreklub Stableford A og B
  5. Herreklub Eclectic Brutto A og B

Detaljer om Order of Merit kan læses i ”Order of Merit i detaljer” sidst i Turneringsbetingelserne.

 

5. Spillemåde, tilmelding, startliste, scorekort, scoreregistrering og resultater.

”Dagens spil” og procedurer ligger altid under ”INFO” i GolfBox, samt på Turneringsplanen på Herreklubbens hjemmeside www.tgsherreklub.dk .

Generel procedure:

  • Tilmelding foretages altid i ”Klubturnering” i GolfBox, - ”Herreklubben”. Sidste tilmelding er kl. 12:00 tirsdagen før.
  • Startlisten udsendes tirsdag aften.
  • Morgen- og fyraftens-spillere spiller sin tid fra startlisten.
  • Gunstart spilles som anvist i startlisten, kl. 15:00 – mødetid kl. 14:45 til info.
  • Man printer selv sit scorekort med det rette teested.
  • ”Assisten*” i bolden registrerer scoren i www.s.golfbox.dk for alle fire spillere inden kl. 22:00 på spilledagen.
  • Resultater fra dagens spil kan ses på hjemmesiden fra torsdag.

* ”assisten” er en spiller som er instrueret i scoreindtastning.

 

6. Afgørelse, præmier og præmieoverrækkelse samt offentliggørelse.

Står to eller flere spillere lige i ”dagens spil”, afgøres placeringen efter den ”matematiske metode”. Sidste 9 – sidste 6 – sidste 3 huller. Herefter lodtrækning.

Står to eller flere spillere lige i ”Order of Merit” til sæsonafslutningen, vinder spilleren med det laveste HCP.

Præmierne til Herreklubbens medlemmer vil primært være gavekort og vin samt sponsorerede præmier.

Vinderne offentliggøreswww.tgsherreklub.dk dagen efter spillet.

 

7. Målebånd og Chartek til par-3 hullerne:

Målebånd og chartek til par 3 hullerne tages med ud af morgenspillerne.

Sidste bold om eftermiddagen tager målebånd, chartek og resultaterne med hjem og sender foto af resultaterne til webmaster. Sms eller mail.

Målebånd og chartek har hjemme i plastkassen på toppen af Herreklubbens ”Brandskab” i mellemgangen.

 

8. HANDICAP REGULERING (WHS)

I Herreklubben foretages handicap regulering automatisk i forbindelse med scoreindberetningen af turneringerne.

 

9. GOLFREGLER - ETIKETTE - SKIK OG BRUG - DIVERSE

I Herreklubben spiller vi efter golfspillets regler og etikette.

Markørens fornemste opgave:"- jeg som markør repræsenterer alle de andre spillere og er deres garant for, at min medspiller overholder reglerne og at hans score bliver indberettet korrekt.”

Vi retter nedslagsmærker og lægger opslåede tørv på plads.

Vi spiller ready-golf, - så forbered dig i god tid på at slå dit næste slag. En 18 hullers runde kan gennemføres på max 4 timer og 30 minutter. 

 

10. GENERELLE REGLER

Kun spillere som har betalt kontingent er berettiget til at vinde præmier.

Alle præmier som ikke er afhentet den 1. december, tilfalder ubeskåret Herreklubben og indgår i det næste års præmiebudget.

I Slagspil er 10 slag maximal score for alle huller.

I Stableford samler vi op når der ikke er flere point at opnå på hullet.

Såfremt en turnering afbrydes pga. force majeur – derunder også dårligt vejr/lyn og torden, udleveres der ikke præmier, medmindre turneringen genoptages samme dag og alle 18 huller bliver spillet.

Såfremt Corona restriktioner vil forstyrre turneringerne i 2022, vil forholdsregler blive opslået på Herreklubbens hjemmeside www.tgsherreklub.dk. og i INFO på turneringen i Golfbox.

 

11. VINTER I HERREKLUBBEN.

Vintersæsonen er rekreativt spil fra gang til gang, enten på 9 huls- eller 18 huls banen. Se aktuelle oplag på hjemmesiden. www.tgsherreklub.dk

Ret til ændringer forbeholdes.

Formandskabet.                                                        Senest rettet den 28. december 2021.