Årets Herreklubtur til Jylland 2022

Familiefoto

Årets Herreklubtur gik til skovbanen i Vejle, skovbanen i Silkeborg og naturbanen i Horsens, med base på det dejlige Hotel Opus i Horsens.

40 spillere i fantastisk varmt sommervejr. Hedebølgen over Europa gav os fortsat de høje temperaturer overalt hvor vi kom. Regn var der ikke noget af, men i Jylland var banerne alligevel helt grønne? Det må have regnet meget i Jylland før vi kom?

Husker du de to skovbaners smalle korridorer og de luftkrævende højdeforskelle i terrænet, eller måske bedre de mange søer og tvær- og langsgående kanaler på naturbanen i Horsens?

Formandskabet takker alle deltagerne for en, synes vi, fantastisk positiv tur samme med jer. Det giver både lyst til og mod på at arrangere en ny tur til næste år.

STOR TAK TIL PRÆMIESPONSORERNE.

NORDICALS v/Ebbe Larsen FOR VINPRÆMIERNE, FLEMMING NIELSEN FOR GAVEKORTENE, SAMT GOLFSHOPPEN FOR DIVERSE UDSTYRSPRÆMIER.

Med venlig hilsen Ebbe, Jan S, Jan L, Frits og Kristian.

Resultater samlet for turen 

Samlet vinder

19. august 2022

"Turmester 2022" blev Henrik Wagner med samlet 96 Stablefordpoint for de tre runder. 

Der var tæt kamp om de næste placeringer.

Nr. 2 Hans Sylvester Andersen med 93 point, nr. 3 Arne Niemann med 93 point, nr. 4 Tonny Malm med 93 point, nr. 5. Steen Madsen med 92 point og nr. 6 Kristian Klitgaard ligeledes med 92 point.

Turmester 2022

Turmester 2022, Henrik Wagner, med 96 stablefordpoint for de tre runder.

Henrik lægger ud med 36 point fredag i Vejle og holder en solid 31er lørdag i Silkeborg. Wagner går i førerbold med Tonny Malm, Arne Niemann og Kristian Klitgaard søndag. Tonny Malm har et forspring på 5 slag til Wagner, men lægger dramatisk dårligt ud på forni. Malm kommer godt igen på bagni, men desværre for sent. 

Tillykke Henrik, du klarede virkelig presset i finale runden med en 29er.

Puttemester 2022

Her har vi Jan Larsen. 

"Puttemester 2022" med ialt 101 put for de tre runder. 

Greens på disse baner kræver høj grad af koncentration, - evne til at læse fald, og god føling med at sende golfbolden afsted med den rette hastighed. 

Tillykke Jan med det flotte resultat.

"Tættest på mester 2022"

Søren B. Olsen, golfspiller.

"Tættest på mester 2022" med turens nærmeste slag til et par tre hul. Afstand 1,38m.

Bemærk venligst at alle par tre hullerne på turen har en betydelig sværhedsgrad både i længde og indpakning af bunkers og søer.

Her har vi de tre mestre for 2022 i deres nye trøjer. Beviset på deres enestående resultater på vores fantastiske tur til Jylland 2022.

"Puttemester 2022" Jan Larsen, "Turmester 2022" Henrik Wagner og "Tættest på mester 2022" Søren B. Olsen.

Endnu engang tillykke til jer.

Resultater dagens spil dag for dag.

Tonny Malm fredag

Nr.1 Fredag i Vejle -  A-rækken:

Tonny Malm brænder Vejles skovbane af med 38 Stableford point.

Flot Tonny og tillykke til jer alle tre.

Jacob Sørensen fredag

Jacob Sørensen nr. 2 fredag i A-rækken med 34 Stableford point. 

Per Nielsen

Per Nielsen tager 3. pladsen fredag i A-rækken med 33 Stableford Point.

B rækken fredag

19. august 2022

Fredag vinder drengene på fotoet B-rækken: Drengene er Henrik Wagner med 36 stableford point, - nr. 2. blev Ebbe Larsen stående til højre med 34 point og tredje pladsen blev vundet af den smilende herre i midten Brian Weber med 32 point.

 

Tillykke til jer.

Den Gule Bold

19. august 2022

Den Gule Bold - fredag i Vejle:

Disciplinen hvor bolden lige pludselig bare forsvinder ud i det grønne (eller blå). Ingen ved hvorhen. Ingen har så vidt vides set den siden.

Men to bolde ud af ti kom ind til kommiteen, som kunne udråbe ovenstående fire herrer som vindere af fredagens DGB med 30 Stableford point.

Herrerne er set fra venstre: Curt Bay Christensen - Steen Madsen - Tonny Malm og Arne Niemann.

Tillykke til jer.

Øvrige resultater fredag i Vejle. Fotos kan findes i galleriet sidst i artiklen.

Tættest på par tre hullerne i Vejle:

Lars Bjerre 3,15m - Jacob Sørensen 5,23m - Tonny Malm 3,75m - det sidste hul ved vi ikke noget om, idet målebånd og chatek kom aldrig ind. (hvem skammer sig lidt?)

Nærmest flaget på par 5 hullet hul 18 i regulation blev Lars Bjerre med 3,87m.

Færrest put på dagen: Henning Bergh med 31 put.

Dagens bundprop blev leveret af Ulrik Rosenberg som modtog den sjove bog som præmie. 

 

20. august 2022

Lørdag i Silkeborg. Vindere A-rækken:

Tonny Malm vinder sin anden etapesejr på turen med 34 Stableford Point, med Anders Lund som nummer 2 med 33 point. Tredjepladsen tager Steen Madsen med 32 point . 

Dermed ligger Tonny Malm efter to dages spil ret godt med en samlet score ned til nummer to med plus 5 point.

Vindere B rækken lørdag

20. august 2022

B- rækken lørdag i Silkeborg:

Også Henrik Wagner gentog sucessen fra fredag med at vinde sin række. Henrik scorer 31 stableford point lørdag, med Jan Larsen som nummer to, ligeledes med 31 point. Tredjepladsen vindes af Henrik Jørgensen, manden til venstre på fotoet med 30 point.

Wagner ligger nu pænt samlet, med kun 5 point op til den førende spiller Tonny Malm.

Tillykke alle tre.

 

 

20.august 2022

Den Gule Bold lørdag i Silkeborg.

Tre bolde ud af ti kom ind til kommiteen??? Hvad sker der mon?

Dagens vindere med 32 Stableford point er: Steen Madsen - Tonny Malm - Lars Enghave Nielsen og Leif Worsøe.

Godt gået.

Øvrige resultater lørdag i Silkeborg:

Tættest par tre hullerne blev:

Jacob Sørensen 4,49m - Søren B. Olsen 1,38m - Ulrik Rosenberg 9,06m og Steen Madsen 2,92m.

Tættest hul 18 in regulation: Dennis Esmann med 5,44m

Færrest put: Jan Larsen med 30 put.

Dagens bundprop: Jørgen E. Petersen som modtog den sjove bog for indsatsen.

Søndag den 21. august i Horsens.

Vindere af A-rækken blev:

Nr. 1 blev Steen Madsen med 34 Stableford point foran nr. 2 Dennis Esmann ligeledes med 34 point.

Nr. 3 blev Hans Sylvester Andersen med 32 point.

Tillykke til jer alle tre.

.

B1 og B2 søndag

Søndag i Horsens den 21. august. 

Vindere af B-rækken: 

Ustyrlige Henrik Wagner vinder for tredje dag i træk sin række. Denne gang med 29 Stableford point. Flot gået Henrik. Nr 2 blev Brian Weber med 29 point og  Jan Larsen på tredjepladsen med 28 point.

Tillykke med søndagens resultat.

.

21. august 2022

Den gule bold søndag i Horsens. 

Vinderne blev Curt Bay Christensen - Lars Enghave Nielsen - Dennis Esmann og Anders Lund med hele 34 point.

Flot resultat, tillykke med det.

Øvrige resultater fra søndag den 21. september i Horsens:

Tættest på par tre hullerne blev: Lars Enghave Nielsen 4,57m - Dennis Esmann 5,01m - Henning Bergh 15,00m - Henning Pedersen 1,50m og Nils Møller 5,15m.

Færrest put: Jan Larsen med 31 put.

Dagens laveste score: Svend O. Nielsen, som modtog den sjove bog for resultatet.

Ekstra præmien 2x greenfee til Royal Copenhagen gik til Henrik Hansen. Tillykke Henrik.

Ekstra præmien til en golfoplevelse i Ringenæs gik til Lars Enhave Nielsen. Ha en god tur Lars.

Galleri - fotos fra turen

Tak til alle drikkevaresponsorer til turen.Det var overdådigt hvad i har leveret til fælles fest og glæde.

Sponsorerne er: Anders Lund, Gorm Pedersen, Bjarne Christensen, Henning Bergh, Lars Enghave Nielsen, Sven O. Nielsen, Tonny Malm, Claus Berger, Bo Depner, John Grathwohl, Ebbe Larsen, Jacob Sørensen, Søren B. Olsen, Curt Bay Christensen, Frits Hansen, Jan Larsen, Jørgen E- Petersen og Claus Frederiksen. Tak allesammen.

Tak til alle deltagerne for den gode stemning. Tak til chauffør Kurt for en fantastisk tur til Jylland.

 Kære alle deltagere på årets tur til Horsens, den 19. - 21. august 2022.

Programmet og tidsplanen er nu opdateret, se venligst nedenstående. 

Vi pakker bussen kl. 7:30 og kører kl. 8:00 sharp.

Vi mødes på p-pladsen i Herreklubbens tøj, så vi kan få et flot Familiefoto før afgang.

Husk MADPAKKEN til fredag.

Tak til alle vore sponsorer for præmier til turen.

Tak til de mange af jer som har valgt at bidrage med en bakke øl/vand eller tre til turen.

Jan Larsen er ny bestyrer i "POPs bar", så ønsker du at give et bidrag til baren kontakter du bare Jan. 

Formandskabet ser frem til en super dejlig tre-dagestur med dette klassehold af golfspillere, til selvfølgelig nogle af de bedste golfbaner i Jylland. 

Lagt på onsdag den 10. august.

Program og tidsplan Horsens

Kære medlemmer i Herreklubben.                                                                          Onsdag den 1. juni.

Som bekendt måtte vi afgive vores pladser i Kurhotel Tyringe, da hotellet skal bruges til at huse Ukrainske flygtninge.

Vores formand og "turmanager" Jan Svejstrup har søgt efter alternativer i Sverige og parallelt hermed haft fokus imod Danmark. Det er ikke nemt at finde 40 pladser nogen steder på dette tidspunkt af året.

Det er imidlertid lykkedes at finde et super godt alternativ i det Jyske.

Vi kan nu glæde os til en Herreklubtur med base i Hotel Opus i  Horsens. Banerne bliver Vejle, Silkeborg og Horsens. Og budgettet holder.

Se hele programmet nedenfor.

Side 1. Side 2 Side 4 side 3 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Kære Medlemmer.

Tak for den overvældende interesse for at deltage i Årets tur.

Vi ændrer max. deltagerantallet til 40 spillere og forventer at kunne få til strækkeligt med værelser. Ved flere end 40 tilmeldte vil sidst tilkomne være på venteliste.

Husk dog at sidste frist for tilmelding og indbetaling af depositum fortsat er den 30. april.

Formandskabet den 14. marts.

Årets tur er nu lagt på i GolfBox.

Reserver allerede nu din plads i bussen.

Egon`s kører igen i år.

Maxi​mum 32 deltagere efter først til mølle princippet. 

Tilmelding er gyldig efter indbetaling af depositum kr. 1000,- på konto 9570 12964811 inden den 30. april 2022. Husk navn og/eller medlemsnummer.

​Restbeløbet forfalder den 30. juni 2022.

​Pris kr. 3550,- kr. i dobbelt værelse - kr. 3995,- i enkelt værelse.​

​Når du vælger dobbeltværelse, kan du i tilmeldingen notere, hvem du har aftalt at dele værelse med.

Formandskabet den 4. marts 2022.

Årets 3-dages tur til Sverige Årets 3-dages tur til Sverige