Formandskabets beretning 2021.

Velkommen alle sammen.

Glædeligt at se så mange af Jer har valgt at være med i dag.

Vi startede året, med nu at være fem mand i formandskabet og har fordelte opgaverne på følgende måde.

Henning har sammen med Ebbe og Frits kørt GolfBox i hele sæsonen og Henning har oplært Ebbe og Frits, så de nu kan sætte turneringerne op og afvikle dem.

Kristian fortsatte i år med at lave hjemmesiden og passe på pengekassen og må gerne komme med ”flere nye gode ideer” vi kan arbejde videre med.

Jan arrangerede vores udflugter og årets tur, samt øvrige overordnede ting.

Sponsor kontakt sammen med Ebbe og Frits.

Henning Pedersen har nu valgt at stoppe efter mange år på posten, og vi er trygge ved at Ebbe og Frits nu kan løfte opgaven med GolfBox. Henning har gjort et kæmpe arbejde i de mange år han har været i Herreklubbens Formandskab, tak for det.

Formandskabet foreslår Jan Larsen som nyt medlem af formandskabet. Men herom senere i dagsordenen.

Corona

Corona-året bød på løbende ændringer i dagens spil.

Vi tilpassede os myndighedernes krav og har glædet os over, at ingen er blevet syge af at deltage i Herreklubbens arrangementer. Først med løbende start og senere med Gunstart. Sprit har desuden helt sikkert hjulpet. Da Coronaen ikke længere anses for at være en livstruende sygdom, synes alt lidt mere normalt, men vi passer stadig på hinanden.

Tiltag i 2021

Vi åbnede året med at tilbyde nye og pæne Puma spillerdragter til Herreklubbens medlemmer, til en fordelagtig lav pris. Det var der 30 spillere som sagde ja tak til.

Fyraftenspillet fra 16:45 og fremefter gav nogle nye medlemmer. Velkommen til jer. Tiltaget blev, lidt som forventet, en betinget succes. Måske mest betinget af, at vi ikke kunne få tiderne fra kl. 16:00 – 16:45. Vi prøver at åbne diplomatiet igen med ARK til vinter, for en bedre løsning.

Det er Første år med 5 teesteder. 5 forskellig baner, fem muligheder.

For at få en glidende overgang og vænne os til de nye teesteders logik, valgte vi at fordele onsdagsturneringerne på 18 spilledage med slagspil fra TEE 60, og 10 spilledage med Stableford fra de øvrige fire TEE steder.

Vi prioriterede i år ”Order of Merit” meget højt, så alle spilledage skulle tælle med.  Det synes vi har haft en rigtig god effekt. Alle OoM er desuden i år opdelt ligeligt i A og B.

Om vi til næste år skal spille flere og mere varieret socialt spil ind imellem, må det nye formandskab afgøre.

Vi skød forbi skiven med hulspil som den blev præsenteret, idet kun 7 meldte sig. Vi prøver igen til næste år, men på anden vis.

Medlemstallet:

Medlemstallet er netto gået op fra 56 til 71 medlemmer. Nogle er helt stoppet med golf, andre er kommet tilbage igen og andre nye er kommet til. Velkommen allesammen.

En sjov detalje er, at næsten alle medlemmer, på nær 3-4 stykker, spiller mange flere gange i løbet af sæsonen, nu da tyveren er afskaffet. Det er jo faktisk ret godt at folk får værdi for pengene.

Markedsføring af Herreklubben:

Hjemmesiden www.tgsherreklub.dk” er vores primære platform.

Her findes alt hvad Herreklubben har at tilbyde. Her finder man, udover klubbens grundlag, alle kommende arrangementer og resultater.

Vi har desuden brugt Direkte mails til Jer, når der har været er en rigtig god grund til det.

”TGS Medlemsnyt”. Her har vi haft et informativt indslag med hver måned, som sigter efter at gøre os interessante for nye spillere i fremtiden, under mottoet: ”Spil med og find nye golfvenner i Herreklubben”

Vi håber at I alle følger lidt med både på hjemmesiden og i ”Medlemsnyt”

Vores ”facebook” side er fortsat ikke kommet rigtig-rigtig i gang. Ebbe har lavet et stort arbejde med at få den op at stå. Det er faktisk ret tidskrævende arbejde at lave PR, men den ska nok l komme op i gear på et senere tidspunkt.

Sponsorer.

Vi blev af sponsorudvalget pålagt, - måske lidt for firekantet, - ikke at kontakte sponsorer og at alt skulle gå igennem dem.  Vi spurgte dem så hvad de havde tænkt sig at sponsorere til Herreklubben?

Vi gør selvfølgelig tingene selv og på en ordentlig måde og forventer derfor ingen hjælp fra sponsorudvalget.

Vi har stor støtte fra Golfshoppen, Nordicals v/ Ebbe Larsen, Egons Busser v/Gert Pedersen og Malsk medbrændevin i dag til maden, samt hans favorable herreklubpriser. Desuden er der en hel del andre som bidrager med fine præmier til vores udflugter. Blandt dem er der Hans Eriks Vinduespolering, Rødstensgården, Palle Pop, GTV v/Anders lund og mange flere private - Tak til Jer alle sammen.

Aktiviteter i året.

Tak for en fantastisk tilslutning til vores aktiviteter.  Når I møder så talstærkt op, er det først rigtig sjovt at lave arrangementer. – Og selv vejret har tilsmilet os i år.

Første udflugt - 10. maj til Næstved med 34 spillere.  Fin bane - Super dag i højt vejr.                                                                         Dagens højeste score: Svend Nielsen med 36P

Menu stegt flæsk og persille sovs !

Anden udflugt. 27. juni. Venskabsturneringen med Korsør med 30 spillere fra HK. Nyt tiltag som gentager sig på Trelleborgs bane til næste år. Vi tabte desværre, men lad os se til næste år i Trelleborg.

 

Tredje udflugt. 20.- 22. august. Årets tur til Herning

Fantastiske baner i Trehøje, Holstebro Skovbanen og Ikast. Super godt Hotel Eyde. 40 spillere som var max deltog.

Turens hovedpræmie blev udløst allerede inden første bold blevet slået. Nemlig i bussen med raflebægerne. Tage løb med hovedpræmien, ophold på Hotel Eyde for 2 med morgen mad, 3 retters aftensmad og 2 dages greenfee (værdi 2400 kr.) Tage kvitterede næsten helt frivilligt, straks med en omgang til alle !!

Turvinder Nils Møller. Puttemester Hans Sylvester Andersen, og ”tættest på mester” blev Henning Bergh med 81cm.

Husker du den særdeles knasende sprøde og saftige stegte flæsk og persillesovs på Kryb i ly kro?

Fjerde udflugt. 11. september - Ryder Cup Sorø. 16 spillere havde kvalificeret sig til Ryder Cup i Sorø, hvor vi forventeligt tabte på udebane. Vi satser på revanche til næste år på hjemmebane. Krævende dag med to runder hulspil, først Greensome og dernæst single. Tilkæmp dig en plads til næste år, det er super sjovt.

Femte udflugt. 20. september til Kalundborg med 28 deltagere. Dejlig bane som sluger alt der er gult (bolde). Dagens højeste score Bent V. Møller med 34P.

Menu gæt !!

Tak herfra for en fantastisk god sæson sammen med jer –

Nogen spørgsmål???

Formandskabet den 30.oktober 2021